Forside » Spar energi

Luft til luft varmepumpe – nemt og billigt

10 august 2010 1 kommentar

Billedkilde og billedtekst: Energisparebolig.dk. En luft til luft-varmepumpe kan opvarme et helt plan i et hus, men temperaturen falder, jo længere du er væk fra varmepumpens blæserdel. Foto: IVT

En luft til luft varmepumpe er nem og hurtig at installere og er en perfekt løsning til det lille helårshus eller sommerhuset, hvor der er behov for billig opvarmning, som holder huset sundt og fri for fugt og skimmel. Du kan spare mere end halvdelen af dine nuværende varmeudgifter, og det kræver ingen store indgreb i bygningen at installere. Den kræver minimal vedligeholdelse, og investeringen tjener sig hjem på meget kort tid, så det er en god erstatning for elvarme i særligt sommerhuset, hvor det primære opholdsrum skal holdes lunt og lækkert at opholde sig i. I forhold til konventionelle radiatorer får du omkring 3 gange så meget varme ud af en luft til luft varmepumpe, hvilket hurtigt giver store besparelser på varmebudgettet.

Spar penge med den dyre varmepumpe

Prisen for en luft til luft varmepumpe ligger typisk et sted imellem 3.000 og 20.000 kroner, men du skal aldrig vælge den billigste model – det kan simpelthen ikke betale sig! De billigste er som regel meget dyrere i drift og holder ikke nær så længe som de dyrere modeller. Pris og kvalitet følges bestemt ad, så du skal kigge dig for, inden du falder hovedkulds for et tilsyneladende godt tilbud, som senere viser sig at være et lidt for billigt køb. Mange af de billige luft til luft varmepumper støjer meget fra den indvendige blæser, så vælg den dyrere model, hvor du ofte får variabel hastighed på kompressoren og automatisk styring med i købet. Til sommerhuse er det vigtigt, at du køber en model, der kan indstilles til 10 grader eller lavere, så det også er en god og holdbar løsning i den tid, hvor du ikke bruger sommerhuset.



Opbygningen af luft til luft varmepumpe

Luft til luft varmepumpen består af henholdsvis en udedel og en indedel. Udedelen monteres på husets ydervæg og henter varme fra udeluften ind i stuen, hvor indedelen er monteret. Ved hjælp af en indbygget kompressor hæves temperaturen så meget, at den gennem blæseren i indedelen kan varme stuen op. For at udnytte systemet fuldt ud er det vigtigt, at huset er godt isoleret, så varmen ikke slipper ud igen gennem revner og sprækker i konstruktionen.



Tags:

1 kommentar »

Skriv din kommentar.

Du skal være logged ind for at skrive en kommentar.